Dansk A

Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Torsdag den 11. august 2016
kl. 09.00-14.00

Vejledning


Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fire opgaver med tilhørende materiale. Opgaveformuleringerne og de trykte tekster findes i opgavehæftet. På cd´en er opgaver og tekstmateriale anbragt sammen og nummereret på samme måde som i hæftet.

Du skal besvare én af opgaverne
Vælg selv en overskrift til din opgave.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip fx ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.



Henvisninger til tekst, video- og lydklip


Henvisningspraksis

I Dansk A gælder som i andre fag, at alle kilder skal dokumenteres. Du skal derfor præsentere de kilder, du anvender i din artikel, og henvise til dem i fodnoter.

Du skal ikke vedlægge anvendt materiale i bilag eller udarbejde en litteraturliste.

Når du henviser kan du med fordel anvende den praksis, som er beskrevet herunder.

Henvisning til tekst fra hæftet:

Når du citerer fra en tekst i hæftet, skal du skrive side og linjetal i parentes i teksten. Hvis det er et videoklip, skriver du minut- og sekundtal.

Eksempel:

Hovedpersonen i novellen er beskrevet som ”forfængelig og ikke til at holde ud.” (s.2, l.34)

Henvisning til internetmateriale og trykt materiale

Når du henviser til eller citerer fra trykt materiale eller en tekst på internettet, skal du præsentere teksten med de fulde oplysninger og oplyse følgende i en fodnote:

Internetmateriale: Forfatter.Titel. Udgiver, årstal. Besøgt. Link.

Trykt materiale: Forfatter. Titel. Udgiver, årstal.

Eksempel:

Medieforsker ved Københavns Universitet Henrik Søndergaard mener, at DR’s underholdningsprogrammer af denne grund er vigtige for at fastholde seerne, hvilket han udtrykker i artiklen Borgerlige vil sætte DR på slankekur fra Berlingske Tidende den 1. januar 2014: ”Hvis man fjerner det underholdende, så vil man se, at DR samlet set får færre seere. Også de programmer, som politikerne synes, at det er vigtigt, at befolkningen ser og bruger af oplysningsgrunde, vil få færre seere.” 1

1 Jensen, Henrik Dannemand og Kristian Lindberg. Borgerlige vil sætte DR på slankekur. Berlingske Tidende, 01.01.14. Besøgt 31.03.14. http://www.b.dk/kultur/borgerlige-vil-saette-dr-paa-slankekur



Opgave 1


Skriv en analyserende artikel om Heavy Agger III (tekst 1)
Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af Heavy Agger III, hvor du bl.a. karakteriserer måden at skildre miljøet på og brugen af de filmiske virkemidler, herunder fakta- og fiktionskoder.
Giv en genremæssig perspektivering.

I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet.


Tekst 1:
DR TV: Heavy Agger III

Klip fra dokumentarudsendelsen Heavy Agger III. Klippet er fra udsendelsens start: 00:00-09:37. Dokumentarudsendelsen er sendt første gang på DR 19. december 2013 og er tilrettelagt af journalisten Anders Agger.





Opgave 2


Skriv en analyserende artikel om Den flyvende kuffert.
Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af eventyret Den flyvende kuffert (tekst 2), hvor du bl.a. undersøger genretræk og personskildring.
Giv en perspektivering til fx genre, periode eller tema.

I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet.


Tekst 2:
H.C. Andersen: Den flyvende kuffert

Teksten er første gang trykt i Eventyr, fortalte for Børn (1839). H.C. Andersen (1805-1875) er dansk forfatter.



Opgave 3


Skriv en introducerende artikel om samtalekultur.
Som en central del af din artikel skal du karakterisere, hvordan videoen Hvilken stemme giver du videre? Tal ordentligt, det koster ikke noget! (tekst 3 ) behandler emnet samtalekultur. Du skal desuden inddrage andre eksempler på sprogbrug i samtaler. I din artikel skal du inddrage Både børn og deres forældre har godt af Tal ordentligt-kampagne (tekst 4).

Som tillæg til din artikel skal du skrive en metatekst på ca. 300 ord om de formidlingsmæssige valg, du har truffet i artiklen; du kan bl.a. komme ind på dit valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler.

I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet.


Tekst 3:
Call me: Hvilken stemme giver du videre? Tal ordentligt, det koster ikke noget!

Filmen er en del af kampagnen Tal ordentligt lanceret af mobilselskabet Call me.
Filmen blev offentliggjort første gang 17. april 2015.





Tekst 4:
Jørn Lund: Både børn og deres forældre har godt af Tal ordentligt-kampagne

Teksten er fra Politiken, 31. marts 2014. Jørn Lund er professor i dansk sprog.



Opgave 4


Skriv en diskuterende artikel om holdninger til politisk korrekt sprogbrug.
Som en del af din artikel skal du gøre rede for centrale synspunkter i Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme (tekst 5) og karakterisere måden, der argumenteres på. Diskuter synspunkterne, idet du inddrager andre perspektiver på debatten, som du finder på internettet.

I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet.


Tekst 5:
Camilla Schwalbe: Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme

Teksten er fra jyllands-posten.dk, 30. juni 2015. Camilla Schwalbe er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.



Oplysninger til brug for Copydan


Anvendt materiale:

DR TV: Heavy Agger III (tilrettelagt af Anders Agger)
DR, 19. december 2013.
Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

H.C. Andersen: Den flyvende kuffert
www.andersenstories.com

Call me: Hvilken stemme giver du videre? Tal ordentligt, det koster ikke noget!
Mobilselskabet Call me: Kampagnen Tal ordentligt, offentliggjort 17. april 2015.

Jørn Lund: Både børn og deres forældre har godt af Tal ordentligt-kampagne
Politiken, 31. marts 2014.

Camilla Schwalbe: Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme.
jp.dk, 30. juni 2015.

Billeder
Pressefoto fra Århus Stiftstidende, 26. juni 2015.
Tegning af Jørn Villumsen
Politiken 31.marts 2014.