Dansk A

Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Tirsdag den 23. maj 2017
kl. 09.00-14.00

Vejledning


Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fire opgaver med tilhørende materiale. Opgaveformuleringerne og de trykte tekster findes i opgavehæftet. På cd´en er opgaver og tekstmateriale anbragt sammen og nummereret på samme måde som i hæftet.

Du skal besvare én af opgaverne
Vælg selv en overskrift til din opgave.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip fx ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.



Henvisninger til tekst, video- og lydklip


Henvisningspraksis

I Dansk A gælder som i andre fag, at alle kilder skal dokumenteres. Du skal derfor præsentere de kilder, du anvender i din artikel, og henvise til dem i fodnoter.

Du skal ikke vedlægge anvendt materiale i bilag eller udarbejde en litteraturliste.

Når du henviser kan du med fordel anvende den praksis, som er beskrevet herunder.

Henvisning til tekst fra hæftet

Når du citerer fra en tekst i hæftet, skal du skrive side og linjetal i parentes i teksten. Hvis det er et videoklip, skriver du minut- og sekundtal.

Eksempel:

Hovedpersonen i novellen er beskrevet som ”forfængelig og ikke til at holde ud.” (s.2, l.34)

Henvisning til internetmateriale og trykt materiale

Når du henviser til eller citerer fra trykt materiale eller en tekst på internettet, skal du præsentere teksten med de fulde oplysninger og oplyse følgende i en fodnote:

Internetmateriale: Forfatter.Titel. Udgiver, årstal. Besøgt. Link.

Trykt materiale: Forfatter. Titel. Udgiver, årstal.

Eksempel:

Medieforsker ved Københavns Universitet Henrik Søndergaard mener, at DR’s underholdningsprogrammer af denne grund er vigtige for at fastholde seerne, hvilket han udtrykker i artiklen Borgerlige vil sætte DR på slankekur fra Berlingske Tidende den 1. januar 2014: ”Hvis man fjerner det underholdende, så vil man se, at DR samlet set får færre seere. Også de programmer, som politikerne synes, at det er vigtigt, at befolkningen ser og bruger af oplysningsgrunde, vil få færre seere.” 1

1 Jensen, Henrik Dannemand og Kristian Lindberg. Borgerlige vil sætte DR på slankekur. Berlingske Tidende, 01.01.14. Besøgt 31.03.14. http://www.b.dk/kultur/borgerlige-vil-saette-dr-paa-slankekur



Opgave 1


Skriv en analyserende artikel om uddraget fra dokumentarfilmen Den perfekte mand.
Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af uddraget fra Den perfekte mand (tekst 1). Du skal bl.a. fokusere på fremstillingen af Assers projekt og hans forhold til Ida og på anvendelsen af filmiske virkemidler.
Giv en perspektivering til fx genre eller tema.

I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet.


Tekst 1:
Kasper Kiertzner: Den perfekte mand

Klip fra dokumentarfilmen Den perfekte mand (2015). Klippet er fra filmens start (00:00-08:46).





Opgave 2


Skriv en analyserende artikel om novellen Hvem er Antonia?
Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af Hvem er Antonia? (tekst 2), hvor du bl.a. fokuserer på komposition og fortællerforhold.
Giv en perspektivering til fx genre eller tema.

I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet.


Tekst 2:
Hanne Marie Svendsen: Hvem er Antonia?

Teksten er fra novellesamlingen Gyngende Grund (2010). Hanne Marie Svendsen (f. 1933) er dansk forfatter.



Opgave 3


Skriv en introducerende artikel om debat på sociale medier.
I din artikel skal du præsentere emnet debat på sociale medier. Inddrag teksten Er nettet en demokratisk træningslejr? (tekst 3).
Som en del af din artikel skal du karakterisere, hvordan sociale medier bruges til debat i Facebooktråden (tekst 4) og debattråden fra Twitter (tekst 5).
Du skal desuden inddrage andre eksempler fra internettet, fx debatindlæg, artikler og lignende.

Som tillæg til din artikel skal du skrive en metatekst på ca. 300 ord om de formidlingsmæssige valg, du har truffet i artiklen; du kan bl.a. komme ind på dit valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler.

I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet.


Tekst 3:
Henrik Dannemand Jensen: Er nettet en demokratisk træningslejr?

Teksten er fra Berlingskes hjemmeside www.b.dk, 25. juli 2015. Henrik Dannemand Jensen er journalist.


Tekst 4:
Facebooktråd fra DR Debatten

Teksten er fra DR Debattens Facebookside, 29. november 2011.


Tekst 5:
Debattråd fra Twitter

Denne tekst er et uddrag fra en debattråd på Twitter om tv-programmet Den store bagedyst (DR 2016).



Opgave 4


Skriv en diskuterende artikel om holdninger til, hvordan underklassen fremstilles i medierne.
Som en del af din artikel skal du gøre rede for centrale synspunkter i Efter heksejagten på Karina Pedersen (tekst 6) og karakterisere måden, der argumenteres på.
Diskuter synspunkterne, idet du inddrager andre perspektiver på debatten, som du finder på internettet.

I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet.


Tekst 6:
Anne Sophia Hermansen: Efter heksejagten på Karina Pedersen

Teksten er offentliggjort på forfatterens blog på Berlingskes hjemmeside www.b.dk, 10. september 2016. Anne Sophia Hermansen (f. 1972) er blogger.



LYD

Oplysninger til brug for Copydan


Anvendt materiale:

1. Kasper Kiertzner: Den perfekte mand.
Playground Production, 2015.

2. Hanne Marie Svendsen: Hvem er Antonia?
Gyngende Grund.
Gyldendal, 2010.

3. Facebooktråd fra DR Debatten.
29. november 2011.

4. Debattråd fra Twitter.
6. oktober 2016.

5. Henrik Dannemand Jensen: Er nettet en demokratisk træningslejr?
www.b.dk, 25. juli 2015.

6. Anne Sophia Hermansen: Efter heksejagten på Karina Pedersen.
www.b.dk, 10. september 2016.