FAGET ENGELSK

 Table of Content  ->  Introduction ->  Faget Engelsk  ->  Voksenprøven

Næste

Om Voksenprøven i engelsk (Engelsk, Trin 2)

 Når du føler dig parat, kan du vælge at gå til prøve/eksamen. Prøven er både mundtlig og skriftlig. VUC afholder prøve/eksamen i de fleste fag i december/januar og i maj/juni. Spørg, hvis du er i tvivl, og husk at du skal melde dig til prøven i god tid.

 De betingelser, som gælder for prøver i faget engelsk, niveau 2, findes i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 30. juni 1999, nærmere bestemt i bilag 6, punkt 4.3. 

De generelle prøvebestemmelser står i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 555, af 30 juni 1999.

 Bekendtgørelserne findes i deres helhed her: www.uvm.dk/pub/1999/fremmed2/

Men kort kan siges, at prøven i engelsk vurderer undervisningens mål, som er, at kursisten:

·        kan kommunikere hensigtsmæssigt

·        har en grundlæggende viden om værdier og normer

·        kan perspektivere

·        kan udvise selvstændighed i et samtaleforløb

·        kan udtrykke sig

 

Den mundtlige prøve

Kursisten vælger et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Under prøven diskuteres dette samtaleemne ud fra ’et bidrag’ (en genstand eller et tekstoplæg), som kursisten selv vælger at bidrage med til prøven.

Man diskuterer også en ukendt tekst, som læreren bidrager med.

 

Den skriftlige prøve

består traditionelt af et opgavesæt med flere opgavetyper inden for et overordnet emne. Man har fire timer til at løse opgaverne. Bed din lærer om at vise dig et eksempel.

 

Gruppeprøve

Der er også mulighed for at gå til gruppeprøve. 
Læs om dette på http://pub.uvm.dk/1999/fremmed2/13.htm  
Aftal med din lærer hvis dette har din interesse.

UPh